Begyndelsen – sagnkonger og Gorm den Gamle
Danmarks historie begynder i tågerne af myte og saga. Før de skriftlige kilder findes fortællinger om heltekonger som Skjold, Dan og Frode, men den første historisk bekræftede konge er Gorm den Gamle, som regerede i Jelling i 900-tallet. Hans søn, Harald Blåtand, samlede riget og indførte kristendommen, markeret på de berømte Jellingesten, der stadig står som Danmarks dåbsattest.
Under Harald blev Danmark forenet og trådte ind i den kristne middelalder. Vikingetidens togter mod England, Frankrig og de slaviske områder gjorde Danmark til en frygtet sømagt, og forbindelserne til resten af Europa blev styrket gennem handel og krig.
Storhed og fald – Valdemarerne og middelalderens Danmark
Efter år med uro og tronstridigheder kom Valdemar den Store til magten i 1157. Sammen med biskop Absalon lagde han grunden til et stærkt og organiseret kongerige. Valdemar Sejr førte Danmark til sin største udstrækning nogensinde i begyndelsen af 1200-tallet, hvor landet strakte sig langt ned i Nordtyskland og over Østersøen.
Men storheden blev kortvarig. I 1300-tallet faldt Danmark i økonomisk og politisk kaos. Landet blev pantsat, og adelen fik stadig større magt. Da Margrete I i 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen, opstod et nyt nordisk fællesskab, men det varede ikke evigt. Sverige forlod unionen i 1523, og Danmark stod alene tilbage som stormagt i Norden.
Reformationen og det nye Danmark
I 1536 blev Danmark officielt protestantisk, da Christian III gennemførte reformationen. Kirken mistede sin rigdom og magt, og kronen blev styrket. Det var begyndelsen på en ny tid, hvor centralmagt og administration voksede, og Danmark blev mere moderne.
Dog fulgte svære århundreder med krige mod Sverige og økonomiske problemer. I 1660 tog Frederik III et dramatisk skridt og indførte enevælde. Kongen fik absolut magt, og Danmark blev et arvekongedømme. Det førte til reformer og udvikling, men også afstand mellem magthaverne og folket.
Fra nederlag til ny begyndelse
1800-tallet blev præget af store omvæltninger. I 1814 mistede Danmark Norge, og i 1864 led landet et smerteligt nederlag til Preussen, hvor Slesvig og Holsten gik tabt. Nederlaget blev et nationalt traume, men også en drivkraft for modernisering.
I 1849 havde Danmark allerede fået sin første grundlov, som gjorde landet til et konstitutionelt monarki. Den politiske magt flyttede gradvist fra kongen til folket, og nye institutioner som Rigsdagen og folkeskolen tog form.
Det moderne Danmark vokser frem
Ved århundredeskiftet omkring 1900 begyndte Danmark at forvandle sig til det samfund, vi kender i dag. Landbruget blev effektivt, industrien voksede, og demokratiet slog rødder.
Christian X blev et nationalt symbol under den tyske besættelse fra 1940 til 1945. Efter krigen kom en ny tid med genopbygning, vækst og sociale reformer. Danmark blev medlem af NATO i 1949 og senere af EF (nu EU) i 1973.
Velfærdsstat, globalisering og moderne monarki
I anden halvdel af det 20. århundrede voksede velfærdsstaten frem. Under Frederik IX og siden dronning Margrethe II blev Danmark kendt som et stabilt, demokratisk land med høj livskvalitet, ligestilling og stærk kultur.
Margrethe II regerede i mere end 50 år og blev en samlende figur for danskerne. I januar 2024 abdicerede hun, og Frederik X overtog tronen – den første abdikation i Danmark i næsten 900 år.
Danmark i dag – fremtid, klima og fællesskab
Nutidens Danmark står som et moderne, højteknologisk samfund med stærke værdier omkring demokrati, miljø og fællesskab. Landet spiller en aktiv rolle i EU, arbejder målrettet med grøn omstilling og satser på vedvarende energi som vindkraft.
Danskerne er kendt for deres høje tillid, uddannelsesniveau og sociale tryghed, men står også over for udfordringer som klimaændringer, globalisering og integration. Alligevel bærer Danmark sin lange historie med stolthed – fra vikingernes sejl og middelalderens klostre til nutidens åbne, demokratiske kongerige.